Overaktiv blære (OAB), også kendt som ustabil blære eller detrusor overaktivitet, er en blære dysfunktion. Det ses almindeligvis i urologi, og dets forekomst stiger med alderen. Patienter kan opleve symptomer som hastende vandladning, hyppighed, nocturi og inkontinens, som i væsentlig grad påvirker deres livskvalitet, især i alvorlige tilfælde. Mens dødeligheden er lav, er dens indvirkning på dagligdagen betydelig.
De vigtigste symptomer på OAB omfatter urintrang (pludselig, stærk vandladningstrang), hyppighed (mere end 8 vandladninger på 24 timer, mere end 2 om natten, med hver vandladning mindre end 200 ml), nocturi (større end eller lig med 2 vandladninger om natten) og tranginkontinens (en ukontrollerbar vandladningstrang, ofte resulterer i blæretømning). Nogle patienter kan også opleve ledsagende symptomer såsom suprapubisk eller perineal smerte. OAB er ikke smitsom.
Behandling for OAB varierer afhængigt af sværhedsgraden af tilstanden. Milde tilfælde behandles primært med adfærdsterapi, såsom blæretræning, træning af bækkenbundsmuskel, opretholdelse af en sund vægt og tilstrækkeligt væskeindtag. Lægemiddelbehandling omfatter almindeligvis M--receptorblokkere og 3-adrenerge receptoragonister, men man bør være opmærksom på lægemiddelbivirkninger. For patienter med alvorlige symptomer og ikke reagerer på andre behandlinger, kan kirurgisk behandling overvejes, såsom blæreforstørrelse eller cystektomi eller urinafledning. Prognosen varierer fra person til person, men tidlig behandling hjælper med at forbedre livskvaliteten. Til forebyggelse anbefales det at opretholde en sund vægt, undgå fødevarer, der kan irritere blæren, aktivt behandle eventuelle underliggende medicinske tilstande og udføre bækkenbundsmuskeløvelser.
Overaktiv blære har en lang forskningshistorie, og der er sket betydelige fremskridt inden for diagnosticering og behandling i de senere år. Med fremskridt inden for medicinsk teknologi er vores forståelse af sygdommen blevet uddybet, og behandlingsmetoderne er løbende blevet forbedret. Den specifikke ætiologi af denne sygdom er dog stadig uklar, og yderligere forskning er nødvendig for at belyse dens patogenese.
